EVERGLADES - MIAMI – KØBENHAVN

7. AUGUST 2008

Det var sidste dag i USA, så vi checkede ud fra hotellet og fik vores bagage opbevaret i receptionen mod et lille gebyr. Herefter skulle vi på en forudbestilt bustur til Everglades National Park – ca. 1 times kørsel fra Miami Beach. En guide samlede os op i sin minibus på hotellet og sammen med andre turister fra andre hoteller kørte vi ud til parken, hvor der var arrangeret en airboat-tur ud i sumpen. Det var en sjov oplevelse og på vejen så vi alligatorer, skildpadder og flotte fugle. Efter airboatturen, der tog ca. 20-25 min. var der arrangeret et alligator show hvor én af parkens ansatte fortalte om alligatorerne og lavede nogle nervepirrende tricks med alligatoren. Han var meget underholdende og vi var helt færdige af grin bagefter, hvor vi fik mulighed for at holde en mellemvoksen alligator, der heldigvis havde tape om munden. Efter showet gik turen tilbage til Miami Beach hvor vi havde ca. 2 timers ventetid på hotellet inden vores forudbestilte lufthavnstransfer hentede os og kørte os til lufthavnen. Efter en lang flyvetur og efterfølgende togtur hjemme i Danmark var vi omsider hjemme efter endnu en fantastisk tur til staterne.

MIAMI BEACH

5. – 6. AUGUST 2008

Der var gået lidt dovenskab i os, men vi skulle jo også mærke at det var ferie, så dagene blev brugt på solbadning og shopping om dagen og Ocean Drive om aftenen. En aften mødte vi en svensker og en hollænder som vi festede lidt med på en caribisk bar midt på Ocean Drive hvor tjenerne bød os velkommen ved at vise en vild dans. Indenfor var der caribisk/latinamerikansk musik og farvede/tropiske drinks. Ingen grund til at fortælle, at der igen var lidt hovedpine dagen efter den aften. Men festligt det var det.

KEY WEST – MIAMI BEACH

4. AUGUST 2008

Det var nu tid til at vende tilbage til Miami. Vi kørte tidligt om morgenen, for vi skulle nå at være i Miami til kl. 12:00 hvor vi skulle aflevere bilen. Eftermiddagen blev brugt ved poolen.

KEY WEST

3. AUGUST 2008

Morgenmaden denne dag var rigtig amerikansk. Pandekager, hashbrowns og spejlæg i store mængder. Der lå et såkaldt Waffle House lige ved siden af vores motel, så det skulle vi da prøve. Efter morgenmaden spurgte vi receptionisten på hotellet, hvor de bedste strande på øen var og han anbefalede en strand på øens sydvestside. Det kostede godt nok lidt at komme ind, da stranden lå i en lille nationalpark, men den var altså bedre end de andre strande, hvor man kunne være gratis. Vi fulgte hans råd og tog derhen og det var ganske rigtigt en meget smuk strand med god sandbund, rent sand og en lille kiosk/café, så vi også kunne købe mad og drikke. Der tilbragte vi hele dagen, inden vi om aftenen tog på fiskerestaurant inde i centrum helt ude ved havnen og fik lækker middag. Efter aftensmaden gik vi en tur ved havnen hvor én af de lokale var ved at fodre nogle kæmpe fisk, som vi forgæves prøvede at fotografere – de var alt for hurtige.

MIAMI BEACH – KEY WEST

2. AUGUST 2008

Vi checkede ud fra vores hotel og gik få hundrede meter hen ad vejen for at leje en bil, som vi havde bestilt hjemmefra. Vi fik en fin standardmodel med GPS og begav os på vej ud af byen og ned mod Key West (USA's sydligste punkt). Key West er en lille ø som man kommer til ved at køre over mange andre små øer som alle er forbundet af en masse broer. Øerne er omringet af smukt azurblåt hav, hvor de lokale sejler rundt i deres små både eller bader i vandkanten. Der er kun et spor det meste af vejen så selvom der kun er ca. ? km. tager det alligevel ca. 4 timer at køre derned fra Miami, men det er en flot tur. Vi ankom til Key West sidst på eftermiddagen og havde bestilt værelse på et motel på øens østside, som er det billigste sted at bo. Efter check-in kørte vi op til øens nordvestside, som var der man fandt øens ”centrum”. Det var ikke helt billigt at parkere bilen derinde, men vi skulle jo af med den. Der var masser af turister samlet for at se solnedgangen og gøglere, gadehandlere og popcornmaskiner fyldte gadebilledet ved den hyggelige hovedgade Duval Street. Her fandt man også baren ”Sloppy Joe’s” som var Ernest Hemingway’s yndlingsbar. Efter solnedgangen gik vi rundt i gaden og så på souvenirsbutikker i de små hyggelige huse, der prydede gaden.

MIAMI BEACH

1. AUGUST 2008

Uvejret fra aftenen før var langt væk og solen strålede fra en næsten skyfri himmel. Temperaturen havde lagt sig omkring de 30-32 grader og vi var ret trætte efter gårsdagens strabadser, så dagen blev brugt ved poolen. Vi var også nede og kigge på stranden som var rigtig dejlig, men der var næsten for varmt den dag, så vi foretrak poolen og masser af kildevand.

NEW YORK CITY - MIAMI

31. JULI 2008

Efter at have checket ud fra hotellet og vores forhåndsbestilte lufthavnstransfer havde kørt os til lufthavnen, hvor vi ca. 2 timer forsinket kom med flyet var vi endelig på vej mod Miami i Florida. Vi ankom sidst på eftermiddagen og havde igen tilkøbt lufthavnstransfer hjemmefra. I Miami foregik det lidt anderledes. Her gik man udenfor hvor man viste sin voucher til en dame fra det firma, der stod skrevet på voucheren. Hun var let nok at finde og hun skrev så det post nummer man skulle til på en seddel, som man fik udleveret. Så ventede man ca. 15 min. på en minibus, der skulle til det område man skulle til.
Det tog ca. 20 min. fra lufthavnen til Miami Beach og vores hotel, der lå lige midt i South Beach på Collins Avenue, der er den sidste gade inden stranden– ca. 200 m. fra shoppinggaden Lincoln Road og ca. 800 m. til Ocean Drive som er gaden hvor ”det sker” med restauranter, barer og diskoteker. Så vi kunne uden problem gå frem og tilbage, hvilket jo var en fordel, når vi ikke havde nogen bil.
Vi skyndte os at checke in på hotellet for klokken var ved at være mange og vi var ved at være godt sultne, så bagefter gik vi ned til Ocean Drive og fandt en hyggelig restaurant, hvor der denne dag var bøf-aften. Det var lige hvad vi trængte til. Nu kører de jo ikke i gram og kilo i USA men i ounzes og pounds og vi havde ikke lige en omregningstabel, men sultne var vi. Så vi skulle naturligvis have den største bøf på kortet - 18 ounzes vejede den – og tjeneren og samtlige kunder inden for en 10 meters radius grinte en hel del da vi fik denne ordentlige fætter serveret. De troede ikke på, at vi kunne klare det og det kunne vi heller ikke helt – men det var meget tæt på. Senere på aftenen begyndte det vildeste torden og regnvejr, men luften var stadig varm, så vi sad under restaurantens halvtag og drak hvidvin, snakkede med en masse lokale og kiggede ud på vejret. Det var heldigvis holdt op med at regne igen, da vi ret sent gik tilbage til hotellet.

NEW YORK

30. JULI 2008

Set i bakspejlet kunne det som fan af TV-serien Sex & the City helt sikkert have været sjovt at være på én af de mange Sex & the City ture der kører rundt i byen og tager én til ca. 40 af de steder hvor pigerne i serien holdt til. Desværre havde vi ikke lige tænkt så langt inden vi tog derover, så vi blev enige om bare at nøjes med at se det sted hvor Carrie Bradshaw (hovedpersonen i serien) boede. Vi havde surfet lidt på nettet og fundet frem til, at selv om hun siger i serien, at hun bor på en gade oppe i Upper East Side, så er den bygning de faktisk filmer – fra en bygning i Greenwich Village. Nærmere bestemt 66 Perry Street. Så der skulle vi jo som piger lige ned omkring og have taget et billede. Efter dette besøg foregik resten af dagen bare på værelset med kortspil og fjernsyn. Vi havde vist fået nok af storbyen for denne gang og trængte lige til en dag uden at skulle noget som helst. Så ca. 5 dage til at se de vigtigste ting i byen er helt fint.

WASHINGTON D.C. – PHILADELPHIA – NEW YORK CITY

29. JULI 2008

Kl. 8:00 gik bussen tilbage mod New York – via Philadelphia, hvor vi holdt pause for frokost og var inde og se Liberty Bell og statuen af Rocky mm. På det sidste stykke hjem havde vi konkurrence i bussen, for vores guide mente, at med alt det engelsk og italienske hun havde snakket på turen, så måtte alle italienerne nu kunne en masse engelsk og alle os der kunne snakke engelsk måtte have lært en masse italiensk. Så vi skulle i grupper finde 10 ord på det andet sprog og komme op i mikrofonen og læse det op. Mette vandt fra vores hold og fik en T-shirt med ”I love Washington D.C.” af guiden. Midt på eftermiddagen nåede vi New York City igen og blev sat af samme sted som vi blev samlet op 4 dage forinden. Herfra gik vi med vores bagage de 2 gader op til det hotel vi boede på inden vi tog på busturen.

WASHINGTON D.C.

28. JULI 2008

Dagen startede med at bussen kørte os alle ned til National Mall – det grønne område i centrum med Det Hvide Hus, Washington Monument, Lincoln Memorial, United States Capitol, historiske skulpturer og museer. Her fik vi en guidet sightseeing af en anden guide, der var bestilt til os. Hun fortalte rigtig meget om USA's historie og de forskellige bygninger og skulpturers historie. Vi var naturligvis også forbi Det Hvide Hus, hvor præsidenten tilsyneladende var hjemme, hvilket man kunne se, fordi der stod en vagt udenfor Det Ovale Kontor, hvilket der kun gjorde, når præsidenten var derinde.Vi var også forbi Arlington Cemetary, hvor John F. Kennedy ligger begravet sammen med en masse soldater, der døde i forskellige krige. Alle gravstenene stod snorlige, så der var orden i sagerne. Til sidst blev vi sat af bussen nede i centrum og så var vi på egen hånd. Mette og jeg gik over og tog metroen kort derfra. Det tog ca. 10 min. Og en venlig amerikaners hjælp lige at finde ud af metrosystemet i Washington, som var lidt anderledes i New York men også meget pænere. Man følte lidt man var kommet lidt ud i det ydre rum nede i Washintons metro og der var meget rent. Fra centrum tog vi metroen ud til Pentagon City – ca. 10 min. syd for byen – hvor der var et stormagasin, hvor vi fik lidt frokost og shoppede lidt, inden vi tog metroen tilbage til vores hotel.

NIAGARA FALLS – WASHINGTON D.C.

27. JULI 2008

Det var nu tid til turens længste køretur på 690 km. til landets hovedstad – Washington D.C. Det var en lang tur i bussen, men der blev heldigvis holdt regelmæssige pauser. På vejen derned kørte vi igennem et Amish samfund, hvor folk der har valgt at leve uden det moderne samfunds tekniske hjælpemidler havde slået sig ned. De har hverken TV, radio eller biler. Til transport bruger de hestevogne som i gamle dage. Vi stoppede ved deres butik, som dog desværre havde lukket, da det var søndag og Amish folket er meget kristent, så søndag er helliget til kirke og fridag. Men vi kunne se ind af vinduerne og se deres varer – som bestod af hjemmedyrkede grøntsager, frugter og andre madvarer, tøj de selv havde syet og andre nyttige hjemmelavede ting. Bagefter kørte vi igennem der hvor de havde deres huse og der sad de udenfor mange af dem. Jeg troede egentlig, at de ville være trætte af, at turisterne hele tiden kørte forbi og det er de måske også, men denne dag, var der i hvert fald overskud nok fra to piger i kjole og kyse til at smile og vinke til os da bussen kørte forbi. Det var en speciel oplevelse og lidt ligesom at køre en tur i fortiden.
Sidst på dagen ankom vi endelig til Washington D.C. hvor vi blev indkvarteret på Washington Hilton – der hvor Præsident Reagan blev forsøgt dræbt i 1981, da en sindsforvirret mand skød ham. Aftenen blev brugt på at udforske området omkring hotellet og få noget aftensmad på én af de mange restauranter i området.

NIAGARA FALLS – TORONTO – NIAGARA FALLS

26. JULI 2008

Vi mødtes med de andre i bussen kl. 8.00 og kørte mod Toronto som ligger ca. 1½ times kørsel fra Niagara Falls. Toronto er en stor by – meget bygget op i aluminium og glas og den ligger lige ved den kæmpe store sø Lake Ontario, som er én af de 5 store søer i Nordamerika. Man tror mere det er et hav, når man står og kigger ud over den, for man kan ikke se over på den anden side, da søen er over 300 km. lang på sit længste stykke og 85 km. bred på sit bredeste stykke.
Vi startede med en tur op i CN Tower – verdens højeste fritstående bygning. Med sine 553 meter kan man se tårnet et godt stykke tid, før man egentlig er i Toronto. Sikkerheden i tårnet er topmoderne – man skulle stille sig i en bås, hvor man fik blæst luft på sig over det hele. Den luft kunne så på magisk vis finde ud af om man havde våben, væsker eller andre farlige ting på sig. Herefter gik turen op i elevatoren med en guide, der hurtigt fortalte om de vigtigste facts om tårnet. Da vi nåede udsigtsplatformen, var vi frie til at gå rundt og tage billeder og afprøve vores grænser med glasgulvet, som er lavet så man kan se lige lodret ned på jorden under sig – 346 meter nede. Her var det naturligvis et ”must” at man lige overvandt sin snert af højdeskræk og lagde sig på gulvet og fik taget et billede. Også selvom det gav et sus i maven at lægge sig der og stole på at glasset ville holde. Vi fik så at vide bagefter, at glasset var beregnet til at kunne holde til 4 flodheste, men jeg tror ikke den viden ville have hjulpet så meget på suset i maven. Efter en tur i et lokalt shoppecenter, hvor vi købte ind og spiste frokost, var vi på en kort sightseeingtur i bussen rundt i den store by inden vi vendte snuden hjem mod Niagara Falls igen, hvor vi endnu engang skulle overnatte. Så der var lige tid til endnu engang at gå ned til de smukke vandfald, nyde synet og få taget de sidste billeder.

NEW YORK - NIAGARA FALLS

25. JULI 2008

Vi startede dagen tidligt og checkede ud fra vores hotel, da vi skulle med en bus kl. 8.00 på en såkaldt ”Eastern Triangle” tur, hvor vi skulle køres rundt og se Niagara Falls, Toronto, Washington D.C. og Philadelphia. Bussen gik kun 2 gader fra vores hotel – meget centralt midt på Manhattan – så vi kunne gå derhen selvom vi havde vores bagage at slæbe på. I bussen var der en masse andre turister – en hel del italienere, et par hollændere og nogle andre danskere. Vores turguide, Zandy, var en flink, lidt ældre dame, der snakkede fire forskellige sprog – dansk var dog ikke et af dem – men italiensk var, så hun fortalte både på engelsk og italiensk. Turen gik ud af New York City, en kort tur gennem New Jersey og igen igennem staten New York op til Niagara Falls, hvor vi var sidst på eftermiddagen. Her skulle vi ud og sejle med båden ”Maid of the Mist” så vi kunne komme helt tæt på de enorme vandfald. Vi iførte os alle nogen knap så smukke blå regnslag, som blev udleveret inden vi gik ombord på båden og så gik turen ellers helt ud til vandfaldene. Turen varede ca. 20 min. Og man blev lidt våd. Det var i hvert fald godt at vi havde regnslaget på, så vi ikke blev helt gennemblødte. Det var en smuk solskinsdag så solens stråler lavede regnbuer i vandfaldene, hvilket var et meget smukt syn. Efter besøget krydsede vi den canadiske grænse i bussen, hvilket tog ret lang tid, da alle skulle tjekkes og der holdt flere busser foran os. Så det var ved at være mørkt, da vi ankom til Canada og blev checket in på vores første hotel på busturen. Vi skulle bo på Radisson – få hundrede meter fra vandfaldene. Det var luksus i forhold til det 1-stjernede hotel i New York vi havde boet på, da man ikke får nær så meget for pengene på Manhattan som man gør mange andre steder i USA. Da vi blev sat af ved hotellet, fik vi at vide, at vi bare skulle mødes ved bussen den følgende morgen kl. 8.00, så aftenen havde vi for os selv til at gå på én af de mange restauranter i området og få noget aftensmad. Det var mit første møde med Canada men et meget positivt møde. Alle var så flinke og glade og der virkede meget renere der i forhold til USA.

NEW YORK

24. JULI 2008

Denne dag blev brugt til shopping. Vi tog tilbage til Soho, hvor vi havde set mange spændende butikker et par dage forinden, da vi hurtigt farede forbi. Der var mange forretninger med dyre mærker, men vi fandt også en del butikker med ting vi havde råd til. Så med poserne fyldte med tøj, smykker, souvenirs og alt muligt andet gejl kom vi udmattet hjem til hotellet sidst på eftermiddagen.

NEW YORK

23. JULI 2008

Vi startede dagen med at tage op og se nærmere på området lige sydøst for Central Park. Her var fyldt med mærkevareforretninger lige fra Gucci til Louis Vuitton. Det var også her man kunne finde Trump Tower – ejet af millionæren Donald Trump. De nederste 5 etager er åben for offentligheden, der var vi lige inde en hurtig tur og se det flotte indendørs vandfald der pryder væggen ned af de 5 etager. Herefter var vi på Grand Central, som vel nok er New Yorks svar på hovedbanegården i København. Herfra går togene videre ud i USA og ventetiden kan man evt. bruge i stationens kendte ”Oyster Bar”, hvis man da er til østers. Efter et hurtigt kig på banegården tog vi metroen videre ud til Coney Island i det sydlige Brooklyn. Det tog næsten en time at komme derud med metroen, så det var en lidt lang tur, men vi havde besluttet os for, at vi skulle se stedet mens vi har der. Coney Island er en strand med et tivoli (som dog er ved at blive pillet ned nu). Det var her hot-dog’en blev opfundet og strandpromenaden er da også fyldt med steder, man kan få sig en rigtig hot-dog. Det var lidt blæsende denne dag, så vi var der ikke så længe. Men havde det været lige så godt vejr som de andre dage, havde vi taget badetøj med, for stranden var fin.

NEW YORK

22. JULI 2008

Vi boede kun få gader fra den sjove bygning ”Flat Iron Building” der, som navnet antyder, har form som et strygejern, så den var vi lige henne og se nærmere på. Bygningen er kun 2 meter i bredden på sin smalleste side, så det er et lidt specielt syn. Herefter tog vi metroen til China Town, Soho og Little Italy som ligger samlet lidt nord for lower Manhattan. Og China Town gav virkelig én følelsen af, at være kommet til Kina. Alt stod på kinesisk, alle folk havde asiatisk udseende, der blev kun snakket kinesisk og store markeder med alverdens kendte og mindre kendte frugter, grøntsager, fisk mm. lå flere steder spredt rundt i området. Little Italy var fyldt med de italienske farver – rød, grøn og hvid og italienske forretninger og restauranter. Vi havde dog hørt, at man ikke lige skulle spise derinde, da det godt kunne give en kedelig mavepine, så frokosten blev indtaget på en Taco Bell restaurant på vej til Central Park, hvor vi tilbragte eftermiddagen. Det var også en mystisk oplevelse – det ene øjeblik at stå i New Yorks vilde trafik med alt sin billarm og så bare få meter inden i parken, er der helt stille. Det er virkelig en oase i byen. Dog var vi ikke de bedste stifindere i Central Park, der i modsætning til resten af byens snorlige veje på kryds og tværs har mere snørklede stier og mindre veje her og der. Det skulle så også resultere i, at vi endte helt ovre på parkens vestside, selvom vi var overbeviste om, at vi gik mod syd. Så var det frem med kortet og lidt diskuteren frem og tilbage med hvad der var op, ned, nord, syd osv. Men heldigvis kom der lynhurtigt en newyorker til vores undsætning og tilbød os hendes hjælp og snart var vi på rette vej igen. Det var en rigtig hyggelig gåtur, hvor man undervejs observerede kærestepar, der roede rundt i én af parkens søer, turister der havde ondt i fødderne og besluttet sig for at tage én af de mange hestevogne rundt og endda et brudepar, der var i parken for at få taget bryllupsbilleder.

NEW YORK

21. JULI 2008

Vi havde fået nok af at gå så meget, så vi fik købt os et metrokort nede i metroen og fandt hurtigt ud af hvad der var op og ned på Manhattan. Det var rigtig nemt – både at finde rundt i byen – men også at tage metroen og i løbet af et par dage følte vi os helt ”indfødte”. Denne dag startede vi med at tage metroen ned til Ground Zero på lower Manhattan. Det var virkelig surrealistisk at stå der på lige netop det sted, hvor man for få år siden havde fulgt de forfærdelige billeder i Nyhederne. Stedet var fyldt med kraner, lastbiler og håndværkere, der arbejde på at skabe fundamentet til det nye Freedom Tower, der efter planen skal stå færdig i 2012. Få meter fra Ground Zero lå Wall Street, så der var vi også lige henne og mærke stemningen og se på alle forretningsfolkene i deres fine tøj og med deres store mapper. Herefter tog vi metroen videre til Brooklyn til første stop efter Brooklyn Bridge. Her stod vi af og begav os op på broen som vi skulle krydse til bens fra Brooklyn til Manhattan. Der er en flot udsigt til Manhattans skyskrabere på denne gåtur og turen tager kun ca. 45 min. Så man må ikke snyde sig for en gåtur på denne kendte bro man ser på så mange billeder og i så mange film.

NEW YORK

20. JULI 2008

Jet-laget gjorde, at trods trætheden dagen forinden og troen på, at man nok kunne sove i 12 timer, vågnede vi allerede kl. 08.00. Eller også var det bare spændingen over hvad der ventede os i den store by. Hotellet vi boede på var uden pension – ligesom de fleste hoteller i USA er, men det var slet ikke noget problem at finde morgenmad. Lige nede på hjørnet – ca. 20 skridt fra vores hotel – lå en stor café med alt hvad hjertet kunne begære af morgenmad og frokost. Det var ikke helt så billigt, som vi havde håbet – da alt på Manhattan er lidt dyrere end andre steder i USA, men vi slap da med ca. 35 kr. for morgenmad hver dag. Da vi gik derfra op imod Empire State Building, som kun lå 6 gader derfra, så vi mange andre lignende caféer, så man sulter i hvert fald ikke i New York.
På hjørnet af 34. gade og 5. avenue lå Empire State Building – den var ikke svær at finde, da den med sine mere end 440 meter tårner sig op over alt andet i byen. Efter at have stået i kø til betaling, security-tjek og elevatoren inde i bygningen i samlet ca. 1 time var det endelig vores tur. Vi susede opad 10 etager ad gangen og var på 80. etage i løbet af ca. 1 minut. Derfra skulle vi ud af elevatoren og enten tage en ny elevator op de sidste 6 etager til udsigtsplatformen eller, som vi gjorde, tage trapperne. Det var en smuk dag – sol fra en skyfri himmel – og kun en anelse diset, så man kunne se rigtig langt. På vestsiden havde man udsigt til Jersey City i New Jersey og Hudson River der adskiller staterne New Jersey og New York fra hinanden. På nordsiden hele upper Manhattan og den enorme Central Park der helt firkantet og grøn lå midt mellem de høje bygninger. På bygningens østside havde man udsigt til Queens og Brooklyn, der lå på den anden side af East River og fra sydsiden kunne man se lower Manhattan med sine skyskrabere – dog manglede de to tvillingetårne, som plejede at tårne op på Manhattans sydvestlige side. Bagerst længst mod syd kunne man skimte Frihedsgudinden, som vi skulle ned og se nærmere på efter besøget i Empire State Building. Vi brugte ca. 45 min. på at gå rundt på udsigtsplatformen og tage billeder og sige ”wauw…”, inden vi igen bevægede os nedad.
Næste stop var Circle Line Cruises, hvor vi skulle på en sejltur ned omkring lower Manhattan og tilbage igen. Der var en kø så lang til at komme med båden, så vi var meget bekymrede for, at vi ikke ville komme med pga. pladsmangel men det var heldigvis en stor båd, der sagtens havde plads til os alle. Man kunne vælge mellem flere forskellige ture, men vi havde valgt den tur, der tog ca. 75 min. Som lige tog os ned til Manhattans sydspids og så tilbage igen. Båden var i 2 etager og havde et cafeteria, hvor man kunne købe drikkevarer og lette retter/snacks. Imens vi nød turen og den svale havluft midt i den varme sommerhede fortalte guiden over en mikrofon om de ting vi sejlede forbi og deres historie. Vi kunne ikke høre så meget men vi havde også travlt med at tage billeder, hvilket tog helt overhånd da vi sejlede forbi én af turens højdepunkter – Frihedsgudinden. Det var spændende at se hende i virkeligheden, når man nu har været vant til at se hende på film så mange gange. Man kunne også godt komme helt ud på øen hun stod på – Liberty Island – men vi synes, at vi havde været tæt nok på hende på denne sejlads, så det var fint for os. Det kan anbefales at tage sådan en sejltur – især på én af de første dage i byen, da man får et godt indtryk af, hvor de forskellige bygninger er i byen.
Om aftenen tog vi på Times Square for at spise og se på alle de store reklamer, der lyste op i alverdens farver. Der var sort af mennesker på Times Square og næsten ikke til at komme hverken frem eller tilbage. I sidegaderne lyste de forskellige teatre op med hver sin musical – Mamma Mia, Chicago, Lion King mm. sammen med forskellige restauranter og barer.

KØBENHAVN – NEW YORK

19. JULI 2008

Min veninde Mette og jeg havde set frem til denne dag længe og nu skulle vi endelig af sted. I 2004 havde vi rejst rundt i Californien, Arizona og Nevada, så nu var turen kommet til østkysten. Vi tog toget til Kastrup meget tidligt lørdag morgen og var der kl. ca. 11.30. Efter en uproblematisk check-in og en frokost i lufthavnen til de sædvanlige himmelhøje priser, var vi i luften på vej til New York – dog med en enkelt mellemlanding i London.
Kl. 22.20 landede vi i JFK lufthavnen i Brooklyn, New York og efter at have fået vores bagage gik vi ud og ringede efter lufthavnstransferen, som vi havde booket hjemmefra. Der var et tlf. nr. på voucheren vi havde med og gratis telefoner i lufthavnen netop til samme formål. Vi ringede først kl. 23.45, da det havde taget et stykke tid at komme igennem lufthavnen fra flyet, så vi var lidt usikre på, om vi kunne nå at komme med shuttlebussen, der stoppede sine afhentninger i lufthavnen til midnat. Alternativt skulle vi med en taxa – men det ville være noget dyrere. Men vi var heldige og kom lige med den sidste minibus, hvor 7-8 andre turister også sad og skulle med til Manhattan. Det var med sommerfugle i maven at vi kørte fra JFK lufthavnen og ind til Manhattan, for nu skulle vi endelig se den by, vi kun havde set og hørt om. Og sikke en trafik. Der var taxaer og mennesker alle vegne. Man skulle tro det var fredag eftermiddag og alle var på vej på weekend efter endt arbejdsdag, men klokken var over midnat da vi kørte ind på Manhattan. Minuset ved at køre i shuttlebus var, at vi var de sidste til at komme med bussen og derfor også de sidste til at komme af. Så vi ankom meget trætte til vores hotel kl. 01.00 og gik ud som et lys med det samme.