Vi boede kun få gader fra den sjove bygning ”Flat Iron Building” der, som navnet antyder, har form som et strygejern, så den var vi lige henne og se nærmere på. Bygningen er kun 2 meter i bredden på sin smalleste side, så det er et lidt specielt syn. Herefter tog vi metroen til China Town, Soho og Little Italy som ligger samlet lidt nord for lower Manhattan. Og China Town gav virkelig én følelsen af, at være kommet til Kina. Alt stod på kinesisk, alle folk havde asiatisk udseende, der blev kun snakket kinesisk og store markeder med alverdens kendte og mindre kendte frugter, grøntsager, fisk mm. lå flere steder spredt rundt i området. Little Italy var fyldt med de italienske farver – rød, grøn og hvid og italienske forretninger og restauranter. Vi havde dog hørt, at man ikke lige skulle spise derinde, da det godt kunne give en kedelig mavepine, så frokosten blev indtaget på en Taco Bell restaurant på vej til Central Park, hvor vi tilbragte eftermiddagen. Det var også en mystisk oplevelse – det ene øjeblik at stå i New Yorks vilde trafik med alt sin billarm og så bare få meter inden i parken, er der helt stille. Det er virkelig en oase i byen. Dog var vi ikke de bedste stifindere i Central Park, der i modsætning til
resten af byens snorlige veje på kryds og tværs har mere snørklede stier og mindre veje her og der. Det skulle så også resultere i, at vi endte helt ovre på parkens vestside, selvom vi var overbeviste om, at vi gik mod syd. Så var det frem med kortet og lidt diskuteren frem og tilbage med hvad der var op, ned, nord, syd osv. Men heldigvis kom der lynhurtigt en newyorker til vores undsætning og tilbød os hendes hjælp og snart var vi på rette vej igen. Det var en rigtig hyggelig gåtur, hvor man undervejs observerede kærestepar, der roede rundt i én af parkens søer, turister der havde ondt i fødderne og besluttet sig for at tage én af de mange hestevogne rundt og endda et brudepar, der var i parken for at få taget bryllupsbilleder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar