
Kl. 8:00 gik bussen tilbage mod New York – via Philadelphia, hvor vi holdt pause for frokost og var inde og se Liberty Bell og statuen af Rocky mm. På det sidste stykke hjem havde vi konkurrence i bussen, for vores guide mente, at med alt det engelsk og italienske hun havde snakket på turen, så måtte alle italienerne nu kunne en masse engelsk og alle os der kunne snakke engelsk måtte have lært en masse italiensk. Så vi skulle i grupper finde 10 ord på det andet sprog og komme op i mikrofonen og læse det op. Mette vandt fra vores hold og fik en T-shirt med ”I love Washington D.C.” af guiden. Midt på eftermiddagen nåede vi New York City igen og blev sat af samme sted som vi blev samlet op 4 dage forinden. Herfra gik vi med vores bagage de 2 gader op til det hotel vi boede på inden vi tog på busturen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar