Set i bakspejlet kunne det som fan af TV-serien Sex & the City helt sikkert have
været sjovt at være på én af de mange Sex & the City ture der kører rundt i byen og tager én til ca. 40 af de steder hvor pigerne i serien holdt til. Desværre havde vi ikke lige tænkt så langt inden vi tog derover, så vi blev enige om bare at nøjes med at se det sted hvor Carrie Bradshaw (hovedpersonen i serien) boede. Vi havde surfet lidt på nettet og fundet frem til, at selv om hun siger i serien, at hun bor på en gade oppe i Upper East Side, så er den bygning de faktisk filmer – fra en bygning i Greenwich Village. Nærmere bestemt 66 Perry Street. Så der skulle vi jo som piger lige ned omkring og have taget et billede. Efter dette besøg foregik resten af dagen bare på værelset med kortspil og fjernsyn. Vi havde vist fået nok af storbyen for denne gang og trængte lige til en dag uden at skulle noget som helst. Så ca. 5 dage til at se de vigtigste ting i byen er helt fint.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar